Salgsingeniør

Full time HANS BUCH in Engineering , in Sales & Marketing
  • Roskildevej 8, 2620 View on Map
  • Post Date : November 22, 2021
  • Apply Before : December 13, 2021
  • 0 Click(s)
  • View(s) 35
Email Job
  • Share:

Job Description

 

Hans Buch har en bred vifte af produkter og løsninger fra markedets førende leverandører, og de er stolte over at være en af Danmarks bredeste leverandører af tekniske løsninger. Ved at samarbejde med nogle af verdens førende producenter, får de også adgang til de nyeste teknologier. Det, i kombination med deres produktprogram og specialistviden, gør dem i stand til at levere de skarpeste og mest optimale løsninger.

Til deres fantastiske team, der fokuserer på instrumentering, pneumatik, valve og flow samt pumper og motorer, søger de lige nu en erfaren salgsingeniør. Du vil blive tildelt en portefølje af kunder, men vil også i vid udstrækning opbygge din egen kundeportefølje. Når du har sat dig godt ind i deres produkter, vil du ofte være på landevejen for at tage møder med eksisterende og potentielle kunder.

Konkret vil arbejdsopgaverne omhandle daglig kontakt til kunder, potentielle kundeemner og leverandører, opdatering af CRM-system, input til deres marketingsafdeling, kundeservice, teknisk support og løbende efteruddannelse.

Du vil referere direkte til Divisionschefen.

De går ud fra, du har en relevant teknisk uddannelse som f.eks. elektriker, elektromekaniker, ingeniør eller maskinmester samt har nogle års erfaring.

Derudover er du:

  • teamplayer, der også trives med selvstændigt ansvar.
  • selvstarter med et stort drive.
  • struktureret og vedholdende.
  • meget interesseret i teknik generelt og god til at formidle teknisk kompliceret stof i et sprog, alle forstår.
  • positiv og optimistisk.
  • fokuseret på at opnå succes.
  • interesseret i og har fokus på bæredygtighed og digitalisering.

Hans Buch tilbyder:

En attraktiv lønpakke inkl. bonus, der modsvarer din erfaring og din uddannelse. Pension, sundhedsforsikring og internet er naturligvis en del af pakken, ligesom de selvfølgelig udstyrer dig med en mobiltelefon og PC.

Du vil som udgangspunkt være tilknyttet deres kontor i Albertslund, men de er fleksible på mødetider og arbejdssted.

Ansøgning:

Ansøgningsprocessen varetages af MARPRO. Hvis du ud fra ovenstående er blevet nysgerrig eller måske endda overbevist, så upload en motiveret ansøgning og et opdateret CV. Deadline for ansøgninger er mandag d. 13. december, 2021. Når du har ansøgt, modtager du en bekræftelse på e-mail. Har du ikke modtaget den efter 5 min. så check din spamfolder for at sikre fremtidig kommunikation. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jakob le Fevre fra MARPRO på +45 5370 0995.

Information omkring Hans Buch

 

Hans Buch er en del af Fritz Schur Technical Group (FSTG), der består af fire selskaber, herunder Fritz Schur Energy, Fritz Schur Teknik, Hans Buch og Johs Thornam. Tilsammen beskæftiger FSTG godt 250 medarbejdere.. Vi er stolte af vores kultur. Der er fokus på den enkelte medarbejder og dennes trivsel. Medarbejderne får de udfordringer og den uddannelse, der skal til, for at de og dermed virksomheden fortsat udvikler sig. Tonen er uhøjtidelig, der er masser af sociale arrangementer og en god og sund kantineordning.  

Du kan læse mere på www.fstg.dk og www.hansbuch.dk

Application ends in 10d 11h 59min

Required skills

Other jobs you may like

Back to top button
Apply for the job